Næste generationers slum

København er ved at bygge fremtidens slum. Det ser måske nogenlunde pænt ud nu, hvor det er nyt, men mange kvarterer mangler de kvaliteter, der gør at de er langtidsholdbare. De bliver områder folk ikke vil bo i, når befolkningspresset på København tager af.

De er tætte, uden megen sollys, ofte med bygninger i firkantede kasser med mursten omkring, hvor variationen – som Sisse Ibsen skriver i sit debatindlæg – ofte består i forskelligt farvede mursten.

Tætheden kan illustrere ved bebyggelsen på Enghave Brygge. Her er der i de fleste karreer 25-30 meter mellem bygningerne, der er 25-30 meter høje. Det svarer meget til tætheden på Vesterbro med dets mange baggårde før byfornyelsen.

Grønne områder for kvartererne er meget sparsomme.

Sisse Ibsen skriver i sit debatindlæg om manglende institutioner:
“Nybyggeriet er gået amok, en ny betonborg åbner hver måned for indflytning. Masser af familieboliger her. Hvor det nu viser sig, at familier flytter ind. Med børn, sgu. Men dem er der ikke skabt plads til. Hverken i daginstitutioner, skoler eller mellem husene.”

og om de manglende fællesrum:

“Men ét er områdets åbenlyse mangel på banal velfærdsforsyning som vuggestuer, børnehaver, skoler, busforbindelser. Værre er, at den by, som nu rejser sig rundt om Sluseholmens ti år gamle lovpriste kanalområde, er blevet for tæt og tung. Det er stadig et sted, hvor vi kan bo. Men ikke leve i længden.

Et torv, som siden antikken har været del af en by, er der ikke fundet plads til. En park? Nej, glem det. Området er kun udstyret med Den grønne kile, en græskantet sti, som andre bydele ikke ville overveje at beære med navn. Måske Hundelortestien blandt venner? Steder, hvor teenagere kan mødes? Nej, selvfølgelig ikke. Til gengæld har vi stadig, som oprindelig lovprist, varierede facader på bygninger. De nye borge varierer skam. Mellem lysebrun og mørkebrun.”

Læs hele Sisse Ibsens debatindlæg (klik):

Sydhavner: Nybyggeriets betonborge er gået amok på Sluseholmen