Mere populisme i venstrefløjen

Vi har meget travlt med at foragte Trump og hans populistiske kampagne – så meget at vi måske kommer til at smide populisme ud som et virkemiddel i den politiske kamp. Populismen har klart nogle negative sider, men vi skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet.

Der er mange variationer af populismen og også definitioner. Der er dog to træk, som jeg ser som gennemgående. Den ene er dannelse af nogle stærke fortællinger (diskurser), som bevæger folk og diskurser, som giver de undertrykte styrke til at gå op i mod de undertrykkende. Det andet er, at disse diskurser ofte bliver sort/hvide. Laclau knytter det også til en stærk person som leder. Det mener jeg ikke behøver at være tilfældet.

SF og venstrefløjen har tidligere haft en stærk populistisk karakter. SF’s meget systemkritiske tilgang har tidligere haft karakter af populisme. Mange bevægelser i 70’er var populistiske – nej til atomkraft, anti-Vietnam bevægelsen, rødstrømperne, beboerbevægelser, m.m.

De var stærke, fordi der blandt en stor gruppe var dannet en fælles forståelse for noget, der burde være anderledes – og noget som blev holdt nede af en undertrykkende kultur, en stor stat, m.m. Den fælles forståelse (de fælles diskurser) var helt afgørende for bevægelsens styrke.

Ottar Brox bidrog I Nord-Norge for mange år siden til en populistisk bevægelse bland fiskebønderne mod centralmagten. Han fik skabt en fortælling om fiskebønderne. Han tog udgangspunkt i fiskebøndernes levevilkår og fik lavet en relevant og virkelighedsnær fortælling. Det gjorde at fiskebønderne kunne se deres legitime ret overfor statsmagtens fiskeripolitik, som ville ødelægge deres livsgrundlag.

I de stærke fortællinger ligger der altid en forenkling og de er ofte sort/hvide, og kan derfor også ramme noget, som det ikke er rimeligt at ramme.

Det er derfor i min optik fejlagtigt blot at forkaste populismen, fordi vi har set en praksis vi må tage afstand fra. Det afgørende bliver for mig, at vi udvikler fortællinger som både har hold i virkeligheden og som har et relevant politisk sigte. Og at vi har øje fra, at det sort/hvide i fortællingerne ikke har for mange negative sideeffekter.

Kan venstrefløjen bruge populismen rigtigt kan vi få en stærk venstrefløj – og som start kunne det være noget mere systemkritik fra venstrefløjen.

Lige nu er opgøret mod neoliberalismen det mål, hvor vi har mest akut behov for en venstrefløjspopulisme. Den er akut på to måder. For det første, fordi neoliberalismen har store negative konsekvenser for samfundet og for det solidarisk samfund. Den er også akut, fordi højrefløjen i dag profiterer på de grupper der udsættes for de negative virkninger fra neoliberalismen. Det var reelt den kamp der stod mellem Bernie Sanders og Trump i USA. Den skal venstrefløjen vinde i Danmark og i Europa.

Link til artikel i Information

, ,