CETA er også TTIP – skal stoppes nu

CETA ER OGSÅ TTIP,

når vi ser på konsekvenserne
men CETA er på vej mod ratificering.
Det HASTER derfor med at få CETA stoppet.

Debatten i Danmark om de to nye store handelstraktater har mest handlet om TTIP. Der har været meget lidt snak om CETA, som er en tilsvarende traktat mellem EU og Canada.

TTIP er nok nærmest dødende i den form den har nu. Der er stor modstand i Europa og også i USA. Men CETA er nærmest på vej gennem systemet. EU kommissionen har ganske vist ladet sig tvinge til at acceptere, at alle EU lande skal ratificere den, MEN kommissionen har planer om at lave en foreløbigt igangsættelse af traktaten her i efteråret eller begyndelsen af 2017.

CETA indeholder alt det samme om TTIP. Det mindste i den er frihandel med regulering af toldsatser. Det meste er en underminering af landenes reguleringer, love m.m. så de ikke hæmmer de multinationale selskabers interesser. CETA har også en ISDS, hvor tre voldgiftsmænd kan afgøre tvister mellem stater og et selskab. Deres afgørelse skal være gældende og også selvom det strider mod vedtagne love i EU og de enkelte lande. Kommissionen har ganske vist lige lavet det om til en domstol, men konsekvenserne er de samme. Hvis et multinationalt selskab vinder en sag, så er dommen vigtigere end en dansk lov eller en EU bestemmelse.

Godkendelse af CETA kan få stort set de samme konsekvenser for EU og Danmark som godkendelsen af TTIP. Det skyldes, at stort set alle de store amerikanske mulitinationale selskaber har afdelinger i Canada. De kan da lade deres canadiske selskab køre sag mod EU eller et EU land. Og vinder de sagen vil det være som havde det kørt den gennem TTIP.

ceta

, , ,