Amager Fælled: Aftalebrud eller almindelig planlægningspraksis [version 2]

Danmarks Naturfredningsforening har ikke holdt en ’aftale’ om Amager Fælled. Sådan lyder den socialdemokratiske og borgerlige fortælling om Danmarks Naturfredningsforenings forsvar for strandengen på Amager Fælled. Ifølge denne fortælling har Danmarks Naturfredningsforening indgået en aftale om, at der må bygges på strandengen.

Vi skriver en ’aftale’ i gåseøjne, fordi det efter vores mening er misbrug af ordet. Der var ikke tale om en aftale, men en byplan. Helhedsplanen var en plan, der skulle være et oplæg til kommuneplanen for København. Kommuneplaner skal revideres hvert 4. år. Det vil gå grueligt galt med byudviklingen i Danmark, hvis man lod planer være uændret i 30 år.

Helhedsplanen blev lavet af Ørestadsrådet, som Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet deltog i. Staten havde på forhånd lavet nogle rammer for planen, som skulle overholdes. Det var i sær, at strandengen nord for Vejlands Allé ikke skulle fredes. Der var andet, som også var naturen og det rekreative imod. Det lykkedes Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, som også deltog Ørestadsrådet, at få en del forbedringer ind i planen. Derfor sagde de begge i 1995 ja til planen.

Men der var et udestående om strandengen ved Amager Fælled Kvarter. Planen siger at der kan bygges på området, men ikke at der skal bygges. Danmarks Naturfredningsforening erklærede offentligt allerede dengang, at de gerne så, at netop bolig¬bebyggelsen på Amager Fælled Kvarter ikke blev til noget.

Planen siger, at Amager Fælled Kvarter er det sidste, der skal udbyg¬ges i planens tidshorisont på 30 år. Dvs. frem til 2025. Det var afgørende for Danmarks Naturfredningsforening. De så det som en plan, der kunne ændres, hvis forudsætninger eller holdninger 30 år senere var anderledes. Det sidste var afgørende for Danmarks Naturfredningsforenings tilslutning til planen.

Det lagde Danmarks Naturfredningsforenings forhandlere, da heller ikke skjul på: ”Vi håber, at myndighederne til den tid (2025) er blevet så meget klogere, at bebyg¬gelsen aldrig bliver til noget.” og tilføjede ”Der skal jo også være noget for kommende generationer i Danmarks Naturfrednings-forening at kæmpe for.” Det blev sagt offentligt af Anne Mette Wahlberg (Præsident for Danmarks Naturfred¬ningsforening) og David Rehling (Direktør i Danmarks Naturfrednings¬forening).

Det var således en præmis for Helhedplanen og Danmarks Naturfred¬nings-forenings tilslutning til den. Danmarks Naturfrednings¬forening tog det for givet, at nye forudsætninger eller nye holdninger i samfundet kunne medføre, at planen kunne ændres.

Byplaner er sjældent mejslet i beton, så de ikke kan ændres. Det ville være helt imod dansk plantradition. Helhedsplanen var ej heller tænkt som en statisk plan, men som et oplæg til kommune¬plan¬lægningen i Køben¬havn. Og kommuneplaner skal hvert fjerde år tages op til nyvurdering.

Der er nye forudsætninger. Dengang var biodiversitet ikke et vigtigt emne, som det er i dag. Vi har siden set, at biodiversiteten er blevet mindre og mindre – og bekymringen herom er vokset både globalt og lokalt. Det har Københavns kommune også set. Kommunen har i 2015 vedtaget en strategi for bynatur. I den indgår også biodiversitet. Det hedder, at bio-diver¬sitet altid skal indgå overvejelser i forbindelse med byudvikling. Det giver derfor mening, at Danmarks Naturfredningsforening genoptager sin modstand fra 90’erne mod bebyggelsen.

Friluftsrådet har ligeledes meldt ud, at forudsætningerne for planen har ændret sig meget siden 1992, da Ørestadsloven blev vedtaget. Friluftsrådet har derfor opfordret derfor parterne til at finde løsninger, som indebærer, at der ikke bygges på strandengen. Friluftsrådet siger: ”Byens liv har forandret sig – forudsætningerne er anderledes i dag end i 1992. Befolkningens natursyn har ændret sig med et langt større fokus på naturværdier og brugen af naturen til friluftsliv, udfoldelse og rekreation.”

Danmarks Naturfredningsforenings stillingtagen i 2017 er udtryk for almindelig og god planlægningspraksis. Den er helt i tråd med det, der blev sagt i 1995. Det er ikke et aftalebrud. Danmarks Naturfredningsforening ville have svigtet sin opgave, hvis den ikke havde taget den gamle plan for strandengen på Amager Fælled op til genovervejelse.

[Dette er et ny udgave af et tidligere opslag]

, , , ,