Aftalebrud eller god planlægningspraksis


Socialdemokraterne har gjort til at en stor sag, at Danmarks Naturfredningsforening ikke har holdt en ’aftale’.

Jeg skriver en ’aftale’ i gåseøjne, fordi det efter min mening er misbrug af ordet. Danmarks Naturfredningsforening gik i 1995 med til at anbefale en Helhedsplan for Ørestaden. Den var et kompromis. Det var lykkedes Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet at få en del forbedringer ind i planen. Derfor sagde de ja. Men det var også klart at der var et udestående om Amager Fælled Kvarter.

Det var et kompromis om en byplan. Den holder man så længe forudsætninger er de samme. Men byplaner er ikke statiske. Derfor skal kommuneplaner i henhold til loven også genvurderes hvert 4. år. Helhedsplanen var et oplæg til kommuneplanlægningen for København.

Det er derfor helt afgørende, når der tales om aftalebrud, at Danmarks Naturfredningsforening sagde ja til en byplan. Det indebærer, at hvis forudsætningerne ændres, så er det relevant at genoverveje planen. Det er ikke aftalebrud at gøre det. Det er god planlægningspraksis.

Det var derfor ikke uvæsentligt, at Helhedsplanen udsagde at netop Amager Fælled Kvarter først skulle udbygges i 2025. Det lagde Danmarks Naturfredningsforenings forhandlere da ej heller skjul på. De så det som en plan, der selvfølgelig kunne ændres om 30 år. Det sagde Danmarks Naturfredningsforening på flere måder: ”Vi håber, at myndighederne til den tid (2025) er blevet så meget klogere, at bebyggelsen aldrig bliver til noget.” og tilføjede ”Der skal jo også være noget for kommende generationer i Danmarks Naturfredningsforening at kæmpe for.” Dengang sagt af de to forhandlere: Anne Mette Wahlberg (formand for Danmarks Naturfredningsforening) og David Rehling (direktør i Danmarks Naturfredningsforening).

Det blev sagt offentligt og det bør derfor ikke være socialdemokraterne ubekendt. Det var derfor en præmis for planen og Danmarks Naturfredningsforenings tilslutning til den. Danmarks Naturfredningsforening tog det for givet, at nye forudsætninger eller nye holdninger i samfundet kunne medføre, at planen kunne ændres.

Danmarks Naturfredningsforening har derfor ikke lavet noget aftalebrud. De har allerede i 1995 sagt, at de forbeholder sig ret til at tage bebyggelsen på Amager Fælled Kvarter op til genovervejelse, når den skal realiseres.

Og der er nye forudsætninger. Dengang var biodiversitet ikke et vigtigt emne, som det er i dag. Vi har siden set, at biodiversiteten er blevet mindre og mindre – og bekymringen herom er vokset både globalt og lokalt. Det har Københavns kommune også. Kommunen har i 2015 vedtaget en plan for bynatur. I den indgår også biodiversitet. Det hedder, at biodiversitet altid skal indgå overvejelser i forbindelse med byudvikling.

Danmarks Naturfredningsforening ville derfor have svigtet sin opgave, hvis de ikke havde taget planerne for Amager Fælled Kvarter op til genovervejelse. Det er i øvrigt også støttet af Friluftsrådet, der også var med i kompromisset om Helhedsplanen. Københavns kommune svigter derimod sin egen vedtagne politik om bynatur.

, , , ,